Lad os stå sammen og handle nu
Lagt online 8. april 2011
Af Ole Konstantyner, formand for erhvervsinteresseforeningen - Udvikling Nord.
Helsingør har et alvorligt imageproblem i forhold til at tiltrække nye virksomheder. Lad os stå sammen og handle nu. Glem gammelt nag, hakken på hinanden og vaner. Vi kan ikke vente længere på at kommunale instanser eller politikere tager initiativ.
Vi føler især i vores forening en særlig forpligtigelse for at initiere en kampagne netop overfor at tiltrække virksomheder. Derfor vil vi gerne opfordre til at alle med indgangsvinkel og viden til erhverv om at hjælpe os med at få kortlagt de forhindringer de oplever.
Vi må som minimum kunne øge vores tiltrækningskræft, så vi bliver den 50. mest søgte kommune.
Vores plan er at udforme en imagekampagne der dels adresserer de problemer/myter skulle være. Og dels fortæller hvor fantastisk et sted vi tilbyder. En kampagne som udrulles i trykte erhvervsmedia og på nettet i en periode på 6-12 måneder.
I første fase får vi brug for gode råd fra alle jer erhvervsdrivende – gerne også jer som har virksomhed uden for kommunen. Vi får brug for input fra pengeinstitutter, organisationer, fagforbund og erhvervsmæglere mv.
I næste fase får vi brug hjælp til kampagnen – analysefolk, pr-folk, webprogrammører, mediefolk og andre rådgivere.
Fra kommunens side får vi brug at formanden for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, Hans Andersen, også handler. Og sørger for at vi fra august er klar til at modtage de nye virksomheder i den ONE-STOP ordning der er har været lovet i mange år. Finansieringen af kampagnen kan ske udfra den ramme som allerede er afsat af udvalget.
Rent praktisk vil vi opfordre til at mødes i slutningen april eller starten af maj for at komme i gang. Så kan vi med held have kampagnestart i midt august.
Kom nu Helsingør – lad os handle!
Af Ole Konstantyner
Formand for erhvervsinteresseforeningen - Udvikling Nord








