Modtag nyheder på
E-mail - tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

 

 

Jeg er ikke skør jeg er bare ikke dig! Jungs typologi

Af Tine Mørch Hansen
Spinoff 

Når mennesker skal arbejde sammen på en arbejdsplads er det utrolig vigtigt, at de anerkender hinanden og de kvaliteter, de indeholder. Og selvom vi alle erkender, at alle mennesker er forskellige, så opfører vi os alligevel som om, at alle er ligesom os selv. Sådan er det ikke. Vi er forskellige typer, og vi ser og oplever verdenen på grundlæggende forskellige måder alt efter vores type: “Man ser som man er”, siger en af de grundlæggende adfærdsforskere, tyske Jung. Og det kan man i høj grad også bruge på arbejdspladsen.  

Jungs typeforståelse viser, at det, vi er tilbøjelige til at tolke som mangel på empati, evne eller god vilje hos andre mennesker ofte er et resultat af, at vi grundlæggende er forskellige som mennesker, en forskellighed som umiddelbart kan være svær at forstå.  

Når vi arbejder med typeforståelse, er det for at omsætte denne indsigt og forståelse til effektivt at kunne forene forskellige talenter og typer i et konstruktivt samspil.  

“Ethvert individ er en undtagelse fra reglen”, skriver Jung et sted, og det er værd at have i baghovedet, når man forsøger at forstå forskellighederne på arbejdspladsen.  

Det kan være rigtig svært især for små virksomheder at få tid og overskud til nogle af de aktiviteter, der falder større HR-afdelinger helt naturligt. Men vores erfaring er, at selv små skridt kan øge produktiviteten, fordi omkostningen til medarbejdere i langt de fleste virksomheder er den samlet største driftsomkostning.

Ingen stillinger i øjeblikket.

Annoncér i jobmarkedet på
HelsingørErhverv.dk.
Læs mere her