Modtag nyheder på
E-mail - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sådan går det med at fremme lokale leverandører

Lagt online 21.09.11

For at styrke erhvervs-fremmeindsatsen i forbindelse med Helsingør Kommunes udbud og indkøb, vedtog Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget en række konkrete forslag til en indsats i februar.

Udmøntningen består af
5 forskellige tiltag, som dels skal sikre, at Helsingør Kommune sender relevante opgaver i udbud, og dels øger informationen til erhvervslivet. Nu har Økonomiudvalget i kommunen opsummeret status på tiltagene og de fremgår af skemaet nedenfor, som de er referereret :

Initiativ

Status

1) At der fastlægges retningslinjer for udbud af bygge- og anlægs-aktiviteter, herunder entreprenør-, rådgivnings- og håndværkerydelser

Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb fremlægger udkast til retningslinjer for udbudsregler på bygge- og anlægsområdet ultimo august 2011.

Udbudsreglerne skal behandles i Økonomiudvalget i sammenhæng med et revideret forslag til Indkøbspolitik for Helsingør Kommune inden årets udgang.

2) At der gennemføres en intern informationsindsats for at oplyse om de gældende udbuds- og annonceringsregler m.v.

Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb vil gennemføre en intern informationsindsats i forhold til udbuds- og indkøbsregler.

Informationsindsatsen vil omfatte følgende:

* Udbud og Indkøb orienterer på Centermødet i august 2011 kommunens centerchefer om udbuds- og indkøbsregler.
* På kommunens intranet findes der informationer og vejledninger mm. for indkøbere i Helsingør Kommune. Der udsendes en nyhed herom på Kilden.
* Udbud og Indkøb planlægger at afholde interne kurser om regler mm. for udbud og indkøb.
* Udbud og Indkøb planlægger at invitere slutburgere/indkøbere i Helsingør Kommune til personligt informationsmøde.
* Udbud og Indkøb agter at etablere en tværkommunal udbudsnetværksgruppe.

3) At erhvervslivet informeres om udbud og indkøb i Helsingør Kommune via informationsmøder eller på anden vis.

Den 23. juni 2011 i forbindelse med Vækst & Videns netværksgruppe VVN vil Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb orientere deltagere fra erhvervslivet om forhold vedr. udbud og indkøb i Helsingør Kommune.

Mødet følges op med et informationsmøde for erhvervslivet i Helsingør Kommune, når udbudsreglerne er vedtaget.

4) At det anbefales, at der informeres om muligheden for RSS feeds, som virksomhederne kan abonnere på

Center for Borgerservice, It og  Kommunikation har forberedt kommunens hjemmeside til en RSS-løsning, således at virksomhederne fremover vil kunne abonnere på nyhedsmails og dermed blive informeret, når kommunen offentliggører udbud.

RSS-løsningen er tilgængelig fra den 20. juni 2011. Der informeres herom via pressemeddelelse og i forbindelse med Nyt fra Helsingør Kommune.

5) At Udvalget anbefaler, at der udarbejdes en kort folder "Sådan bliver du leverandør til Helsingør Kommune".

Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb udarbejder udkast til folder ”Sådan bliver du leverandør til Helsingør Kommune”. Folderne udarbejdes i sammenhæng med udbudsreglerne og fremlægges samtidig hermed ultimo august 2011.

 Samtlige tiltag er igangsat og/eller gennemført. Læs mere på www.helsingorkommune.dk

 


Til nyhedsoversigt

Ingen stillinger i øjeblikket.

Annoncér i jobmarkedet på
HelsingørErhverv.dk.
Læs mere her