Udviklingsvirksomhed - med succes midt i en krisetid
Lagt online 27.01.12På et marked, der har været præget af kriser gennem mange år, navigerer Spinoff med en klar kurs, igennem de første 10 år af sit liv. Målet for virksomheden er, og har altid været, at styrke deres kunders evne til at agere konstruktivt, på et arbejdsmarked med stigende pres og større forventninger til de resultater, der skabes.
I Spinoff handler det om mennesker, om Susanne og Peter, om de menneskelige forskelle og ligheder. Det er helt konkrete udfordringer, som manglende arbejdsglæde, reaktive medarbejdere, samarbejdsproblemer, kommunikationsproblemer eller manglende evne til at bruge hinandens styrker, der fylder det meste af Spinoffs kalender. Men, der er i stigende grad også kunder hos Spinoff, der ønsker at fastholde gode resultater, ønsker at lære af dem der kan, eller at få overblik over deres lederes potentiale.
Nyheder
Det nyeste skud på stammen hos Spinoff er ledelsesmålingsværktøjet LEA™, som giver den enkelte leder et helt klart billede af, om det er rammerne, motivation, udvikling eller relationer, der skal fokus på for at skabe bedre resultater. Det er et simpelt værktøj, der er relevant i både små og store organisationer. Allerede efter halvandet år kan Spinoff med stolthed se LEA™ anvendt med succes indenfor skoleområdet såvel som i store danske erhvervsvirksomheder samt i det danske forsvar.
Små som store
”Vi har altid arbejdet med både de helt små og de helt store organisationer og virksomheder, og det bliver vi ved med, for det giver os et bredere perspektiv og kompetencen til at bruge det bedste fra alle områder” siger Tine Mørch Hansen Direktør, Spinoff. Spinoffs team er bevidst sammensat af dedikerede konsulenter, der alle brænder for at skabe positive forandringer hos de kunder de kommer hos.
Spinoffs mission er, at give det enkelte menneske styrken til, at tage ansvar og ledere indsigt, der skaber resultater.
Fejring af jubilæet
Det er vores kunder, samarbejdspartnere, gode relationer, venner og familie, der har gjort det muligt, derfor vil vi gerne fejre vores jubilæum sammen med jer.
Der afholdes reception fredag den 3. februar i vores lokaler på Hellebæk Klædefabrik, Nordre Strandvej 119 C1, 3150 Hellebæk kl. 14:00 – 17:00







