Helsingør Erhvervs stiftelse
Efter Sundtoldens ophævelse i 1857 sygnede Helsingør hen og befolkningstallet faldt drastisk. Skibene ankrede ikke længere op ved Kronborg, og det rige handelsliv i byen forsvandt. Byen og egnen behøvede en ny identitet – og den slog for alvor igennem, da grosserer Mads Holm åbnede sit jernskibsværft i 1883. Men allerede i årene forinden var den spirende industri så småt ved at gøre sig gældende.
Helsingør Erhverv blev derfor stiftet den 4. september 1871 af en gruppe fremsynede herrer, der til trods for at industrialiseringen kun lige var begyndt, indså et lokalt behov for et fælles talerør for håndværk og industri – dermed var Helsingør Erhverv en realitet!
Formålet med foreningen var, at udbrede nyttig kundskab blandt håndværkere og erhvervsdrivende primært ved hjælp af foredrag, udlån af bøger og tidsskrifter, udstillinger og forevisninger samt ved, at håndværkerne og de erhvervsdrivende mødtes og delte deres tanker med hinanden.
Allerede i det første år kunne Helsingør Erhverv tælle 120 medlemmer – og tallet voksede støt i de følgende år. Arbejdsopgaver manglede heller ikke. Helt i overensstemmelse med formålsparagrafferne blev der iværksat oplysningsvirksomhed, arrangeret store udstillinger – typisk i det fri – blandt andet på arealerne ved Grønnehave, hvor diverse maskiner og redskaber til fiskeri blev præsenteret.
Stiftelsesdokumentet fra den 4. september 1871 er stadig bevaret.
I mange år havde Jens Møllers Boghandel til huse hos Industriforeningen.
Helsingør på landkortet
I slutningen af 1800-tallet fik fagbevægelsen for alvor fat i “folket”, og de store virksomheder stod overfor nye måder at skulle håndtere konflikter på, da arbejderne havde fået strejkemidlet som våben i kampen for social retfærdighed. Ca. 30 år tidligere havde Helsingør fået sin første jernbane – indtil da havde al transport foregået ad søvejen eller med hestevogne ad landevejen. Det havde skabt nye muligheder, og udviklede meget hurtigt Helsingør til en dynamisk industri- og handelsby på højde med de øvrige købstæder i Danmark.
Fra starten af valgte Helsingør Erhverv at spille en rolle på den lokalpolitiske scene. Således gik foreningen aktivt ind i kampen for at få udvidet havnen i Helsingør, idet man måtte konstatere, at andre havne – både på den danske og svenske side af Øresund – tog en betydelig del af skibstrafikken fra Helsingør.
Teknisk Skole bliver til
Helsingør Erhverv gik også aktivt ind i uddannelsesarbejdet. Uddannelse af de unge var en mærkesag for Helsingør Erhverv lige fra starten, og allerede et år efter foreningens etablering kunne man åbne “Industriforeningens aftenskole”, der blev drevet i samarbejde med en allerede eksisterende søndagsskole for håndværkslærlinge. Den rent faglige uddannelse af lærlingene lå i praksis hos de forskellige mestre, men den nye skole gav de unge mulighed for videreuddannelse inden for fag som matematik, geometri, bogføring, korrespondance og tegning.
Efter nogle år indgik de to skoler i en formel sammenslutning under navnet Helsingørs Tekniske Skole, og til den stærkt voksende skole erhvervedes et areal i Lundegade, der kunne tages i brug i 1885. Der var dog ikke taget højde for et stærkt stigende behov for undervisning, og skolen blev hurtigt for trang – ikke mindst da udviklingen krævede, at der skulle oprettes særlige fag-laboratorier. En udvidelse af bygningen i Lundegade var ikke mulig, og i stedet købte skolen arealer og bygninger, som Skydeselskabet rådede over ved Sdr. Strandvej og Skydebane Allé
Teknisk Skoles karakteristiske bygning ved Sdr. Strandvej blev oprindelig opført af Skydeselskabet.
Dette billede stammer fra Helsingør Erhvervs 25 års jubilæum. Det er den daværende og de fem foregående formænd, der omgiver et billede af foreningens ejendom i Stengade.
Helsingør og Helsingborg
I 1888 blev færgefart med faste ture til Helsingborg en realitet, og man må sige, at er der noget, der har holdt ved, så er det svenskernes gang i Helsingør. Der blev investeret store summer i både Helsingør og Helsingborg, og grobunden for vort nuværende samfund blev skabt i disse år. Påvirkningerne dengang var, som i dag, mange og massive.
Siden århundredeskiftet har Helsingør Erhverv under skiftende “bykonger” varetaget og formidlet håndværkets og industriens interesser rent lokalt. Også socialt har Helsingør Erhverv en funktion. Gennem afholdelse af møder, juletræsfester, uddeling af legater, klasselotteri, lombre-klubben m.m. har man gennem årene forsøgt at binde medlemmerne tættere sammen, for på den måde at styrke sammenholdet og samtidig oplyse omkring arbejdet i foreningen.
Mere end bare Helsingør
Ved en stor anlagt messe i 1990 inviterede foreningen således alle industri-, institutions- og servicevirksomheder i det nordsjællandske område til fagmesse med det formål at styrke kendskabet på kryds og tværs af virksomhedsskel. Ved samme lejlighed var en stor del af sydsvensk industri inviteret for på den måde at bygge bro og øge erhvervsaktiviteten samt beskæftigelsen lokalt.
Senest var Helsingør Erhverv vært ved et EURO-møde, hvor erhvervsministeren deltog. Vores interesser er de senere år udvidet til at omfatte både håndværk, industri, detail og liberalt erhverv, En synliggørelse af foreningen er sat i højsædet for på den måde at udbrede kendskabet og hverve nye medlemmer.
Helsingør Erhvervs ejendom i Stengade 51 har alle dage dannet rammen for foreningens arbejde, og i forbindelse med ejerskabet har man i år 2000 valgt at dele foreningens aktiviteter ud, således at der nu er to grene. Det er Industrifonden, der styrer alt omkring ejendommen, dens lejere og administrationen heraf, og selve Helsingør Erhverv varetager de praktiske ting i forbindelse med foreningens arbejde. Denne disposition har vist sig at være givtig, da flere kræfter således sættes ind på de primære formål – nemlig at virke for udviklingen af erhvervslivet i Helsingør og omegn.
Helsingør Erhvervs karakteristiske ejendom på adressen Stengade 51.
Klik på billedet for at gøre det større.
Et kig tilbage
De 12 herrer i avisartiklen er et lille udsnit af de næsten 500 medlemmer dengang. Der er bl.a. tale om Konstruktør Møller, Bagermester Bengtsson, Papirhandler Emil Donatsky og Lærer Enevoldsen.
På billedet af den gamle avisartikel, kan du læse mere om stiftelsen og de efterfølgende år.
