Kære medlemmerne af Helsingør Erhverv
Tro det eller ej: men 2025 kører på de sidste dampe og lige om lidt står juletræet i stuen og anden er i ovnen. Det er tid til at ønske hinanden en glædelig højtid og nyde nogle velfortjente fridage sammen med familien.
I Helsingør Erhverv kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor ikke mindst det netop overståede kommunalvalg har overskygget det meste. Vi havde i år valgt at gå nye veje i forhold til vores interessevaretagelse over for kommunens politikere. I stedet for hele bevidstløst at råbe vores krav og holdninger ud over hustagene gik vi mere grundigt til værks. Vi indbød partilederne til personlige møder og kunne på den baggrund byde ind med et kvalificeret oplæg til, hvordan erhvervspolitikken skal se ud de kommende fire år. Vi glæder os til at komme på den anden side af nytåret, når det nye byråd er tiltrådt. Vi har masser af arbejde, der venter og positive signaler, som vi ser frem til at få ført ud i livet.
Valget endte – efter et uroligt mellemspil – som bekendt med genvalg til den konservative borgmester, Benedikte Kiær. Et stort tillykke til hende og med alle gode ønsker for et godt samarbejde med hende og det øvrige byråd i den kommende valgperiode!
På bestyrelsens vegne til jeg ønske alle medlemmer og gode venner af Helsingør Erhverv en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Vi kommer tilbage i begyndelsen af 2026 med mere nyt og invitationer til gode arrangementer.
Mvh
Jacob Runge Olsen
Formand
Julehilsen


